Søren og MC

Hvordan det startede

Ad omveje hørte jeg om en fest i Jægerspris. Noget med et pædagog seminarium med mange kvinder der savnede noget hankøn at danse med. Typisk mig endte det med at jeg stod til en totalt fremmede fest, hvor jeg dybest set ikke kendte et øje og spillede som disc jockey. Jeg syntes ikke musikken var god nok, så jeg gik bare hen til mixer pulten og satte noget andet på. Jeg fik overhovedet ikke danset. Til gengæld fik jeg drukket én øl og som det plejer var jeg den sidste til at gå fra festen. På vej gennemgårdspladsen mod en tilfældig sofa så jeg en lille motorcykel.

Dagen efter, altså ved middagstid, mødte jeg ejeren af den lille motorcykel. Jeg fik ejeren overtalt til at låne mig cyklen til en prøve tur. Underligt at han gav mig lov, for vi kendte ikke hinanden og jeg havde ikke set ham før vi spiste morgenmad sammen. Desuden vidste han jeg havde tømmermænd, jeg havde ikke kørekort til mc og jeg havde i øvrigt aldrig kørt mc før! Meget flink fyr i øvrigt!!


Honda CB125 S fra 1977

1 cylindret, 4-takts motor med enkelt overliggende knastaksel. 124 ccm med en ydelse på 14 hk ved 10.000  omdr. og et drejningsmoment på hele1,0 DIN-kgm ved 9.000 omdr. Topfart på120 km/t. 5 trins gearkasse, 6 volt el-system og en egenvægt på 95 kg.

 

Jeg havde en fantastisk tur. Jeg kørte ca. en halv times tid. Oplevelsen af at ligge ned i svingene, accelerationen og den måde man oplever kørsel på er ubeskrivelig for én der ikke selv har kørt mc. Jeg havde aldrig kørt noget større end min tunede Honda CD50, så 125 ccm var noget af en forskel. Jeg følte virkelig at jeg “kørte”! Jeg lagde mærke til de små ting som hullerne og ujævnhederne i vejen. Asfaltbelægningen, grus og vand på vejen. Hvor meget vejen svingede og hældningen på svinget.  Det var bare en helt anden oplevelse end at køre i bil. Jeg syntes også jeg lagde mere mærke til markerne og køerne. Der var pludselig noget på siderne af vejene. Der var natur. Det må være det euforiske ved at køre på motorcykel at man pludselig lægger mærke til så meget mere……


I dét øjeblik jeg slukkede motoren og steg af den lille CB125.  Lige dér besluttede jeg mig for at jeg skulle have motorcykel. En drøm var blevet født. Jeg vist ikke hvordan en arbejdsløs bums uden fremtid og penge på lommen skulle få taget kørekort og købt en motorcykel. Men fra dét øjeblik var dét målet!

 

 

MC-revy fra 1978 skrev

 “Dette er en ny 1-cylindret 125 kubikker fra Honda i den gamle   stil, hovedsagelig god til solo- og bykørsel.”    


Jeg havde mange lange snakke med min kollega. Han var også skabs motorcykelist. Han havde eget en Yamaha DT125LC og en Suzuki GS500. Diskussionen gik på hvor stor en cykel man skulle have. Prisen havde jo også en afgørende faktor. Kollegaen syntes jeg skulle have noget med nogle flere kubik. Jeg havde sådan set besluttet at jeg ville have en lille offroader. Ikke noget stort med mange kubik. Det var unødvendigt med alle de kubik! ….og hest!  Pudsigt nok for det var også min kollegas første cykel. Jeg fik solgt en del IT-udstyr, inkasseret noget gammel gæld og så var det at holde øje i Den Blå Avis. På et tidspunkt var den der så. Valget faldt på en Yamaha DT125LC. Nu havde kollegaen også talt meget om den model, Så der har nok været en del indflydelse fra hans side


Fyren i Den Blå Avis kom ud på min arbejdsplads med cyklen og en hjelm og jeg gav ham så 7.800 kroner. Så manglede jeg sådan set bare at få lov til at køre på den. Så der blev indbetalt et beløb til teori hos en kørelærer og så kom jeg tilbage til skolebænken! Min utålmodighed kendte ingen grænser for jeg nåede at få 2 bøder for at køre uden kørekort.

Yamaha DT125 LC

1-cylindret, 2 takts motor, vandkølet, membranstyret indsugning, 123 ccm maks. effekt 16,2 hk ved 7000 omdr., 16,3 Nm. 6 trins gearkasse, kickstart og 6 volt el-system


Men jeg fik jo endelig taget mit kørekort og nu blev der kørt en del rundt i København. Og når man kører mc render man jo tit ind i andre der også kører mc. Her hørte vi historier om mc folk der kørt længere ture. Altså til udlandet og endda til sydfrankrig. Det lød jo godt nok vildt. Men det var jo nok ikke mere end en håndfuld mc piloter der kom så langt!!

Men kan man køre til udlandet kan man vel også køre fra København til Holbæk uden de store problemer. Jeg havde jo fået en fiks idé om at køre til Masi Motor, de havde sikkert nogle ting der var interessante at se på. Så vi fyldt tanken på DT’eren og jeg hægtede kæresten på ryggen og en rygsæk på hendes ryg, så var vi klar. Jeg har aldrig haft så ondt i min dertil indrettede bag!! Vi måtte gøre holdt mindst 2 gange. Jeg sad som jeg vil gøre ved et spisebord (ret op og ned) og kæresten klamrede sig til mig. Det blæste helt vildt. Ja, det syntes jeg ihvertfald,. måske ikke så meget når vi holdt stille. Det syntes også var lidt underligt! Alting vibrerede og summede. Jeg havde hvide knoer af at holde fast på de 2 håndtage der bare summede som om jeg holdt fast i 2 roterende piskeris. Ikke alene det men sædet var formet sådan at kærestens kropsvægt skubbede mig op på tanken. Meget ubehageligt!!


En meget rød Suzuki GSX250

Langt om længe kom vi frem til vores destination og det værste var at vi jo skulle hele vejen tilbage igen. Det var simpelthen en kamp. Vi har aldrig glemt den tur og vi taler stadig om den. Og så tænk på de stakkels mennesker der har kørt helt til sydfrankrig. Det kunne vi ikke fatte….. Jeg har nok fortalt den historie til gud og hvermand ind til der var en venlig mc’ist der nok mente det havde noget med motorcyklens størrelse og at man nok fik mere ud af en større mc hvis man vil på længere ture……

Vi kunne måske bare prøve en lidt større maskine. Nå, men vi kiggede så i Den blå avis. Der var så en fyr der havde en Suzuki GSX250 til 10.000 kroner. Vi havde godt nok ikke nogen penge. Men vi kunne jo også bare lige prøvekøre den og se om det var noget.

Det endte jo selvfølgelig med at vi på en eller anden forunderligvis fik solgt DT’eren og skrabet nogle flere penge sammen. Så nu var jeg ejer af en rigtig motorcykel!


.

.

.

.

.

.

.

.

oo00oo